Dye-baseret blæk vs solvent blæk
Som noget helt unikt kan LX910e både printe med dye blæk og med solvent blæk (pigmentbaseret). Den solvente blæk printer næsten lige så flot som dye men giver en langt større holdbarhed mod faktorer som vand, kemikalier, slid og UV-lys. Skiftet mellem de to blæktyper er meget enkelt. Det eneste, det kræver, er, at printhoved og blækpatroner udskiftes samtidigt.

Men hvilken type er bedst at bruge?
Dye-baseret blæk er baseret på en farvesubstans, som opløses i væske, hvorimod solvent blæk består af små farvepartikler, som holdes i en opslæmning (suspension). Den opløselige dye kan sammenlignes med salt, som opløses i vand og pigmenterne som mel blandet med vand.
Dye-baseret blæk kan spaltes mere og derfor give blødere og mere levende farver. Det kan opløses, når det kommer i kontakt med vand, men printes der på materiale med en særlig overfladebehandling (coating) bliver resultatet forholdsvist vandfast, med mindre der gnides i printet..
Mens pigmenter (solvent blæk) har en tendens til at være lettere i farverne end dye, er den mere UV resistent. Derfor falmer dye-baseret blæk indenfor nogle måneder, mens solvent kan holde i årevis.
De fleste vælger Primera labelprinterne på grund af den enestående kvalitet af farveprintet, og tager så højde for den begrænsning, der er i UV- og fugtbestandighed.

Til mere industrielle formål, hvor holdbarheden er vigtigere end udseendet af printet, kan man i stedet vælge solvent blæk.
Primeras LX910e kan printe labels med enten dye-baseret eller solvent blæk på en og samme printer ved blot at skifte printhoved og blækpatroner. De fleste inkjetprintbare materialer er beregnet på at printe med enten dye-baseret eller solvent blæk. Ved at bruge det bedst egnede materiale opnås de bedste resultater.
BEMæRK: Hvis du skifter til solvent blæk, skal du samtidigt skifte printhoved. Samme printhoved kan ikke benyttes,da der ellers vil ske en kemisk reaktion, som giver dårligt printresultat, nedsat vand- og ridsefasthed og potentielt ødelægger printhovedet.